Antropolog på ferie

Den sidste uges tid har jeg haft besøg fra DK af Rikke og Lisbeth. Vi har rejst rundt i landet og det var skønt at se noget mere af landet end jeg gør når jeg hænger ud i Trebinje og dejligt at snakke løs på dansk.

De fløj til Dubrovnik hvor Danica tog sig godt af de lidt ramte rejsepiger med æg, brød, smøreost og aivar (peberfrugtspure). De havde været til koncert dagen før.
Dagen efter var vi på skøn dagssejlads ud til Elaphit-øerne. Tre smukke øer med små havnebyer, kaffeer, klostre og skønt solskinsvejr. Besætningen stegte friske fisk til os og Lisbeth forsøgte at tage billeder af hendes fodspor i strandkanten - svær mission som  måske aldrig bliver som den er tænkt.
Om aftenen var vi på fiskerestaurant hvor vi fik muslinger, blæksprutter og hvad vi troede var en lys fisk: cuttlefish. Men ups det var en sort ret af en slags blæksprutte tilsat dens egen blæk - ikke et kønt syn.

Rikke og Marie nyder solen foran et appelsintræ

Vores sejlbåd

Lisbeths spor i sandet

Glade piger i solen

Cuttlefish!

Dubrovniks kæmpe bymur blev også besejret inden vi hoppede på den lille bus til Trebinje. Vi nåede lige rundt til de vigtigste ting i byen - kaffe på Platani, indkøb i the Mall og en lille gåtur a la Maries hverdag.

Dagen efter skulle vi nemlig videre igen mod Foca, en mellemstor by der ligger mellem kæmpe bjerge i den vilde Sutjeska nationalpark hvor man kan møde vildsvin, ulve og bjørne. Her blev vi hentet ved bussen af to mænd i landrover - den ene var ejeren af Highlander, dem vi skulle vandre med, og den anden var hans ansatte, en mega høj og stærk militærmand der tog vores store rygsække med et snuptag. De fik indlogeret os på et motel langs med floden, hvor en spøjs bosnisk mand og hans tyske kone tog sig af os. Vi sad i den kolde halvtågede dal med udsigt til floden og drak kisela voda (danskvand) mens naboerne bryggede slivovitz (blommesnaps) og vores vært snakkede løs på tysk om løst og fast - krigen, livet i Tyskland og hans sorte kat (eller schwartze neger katzen som han kaldte den).

Så blev der vandret som sindsyge. Første dag skulle vi ned igennem Europas ældste skov til et vandfald. Vi kom gennem smuk mosdækket skov a la snehvide, lys efterårsfarvet løvskov og efterhånden som det gik stejlere nedad gik vi på løse sten og mudder med brejner og vandrestave som eneste holdepunkt. Mudderet voldede en del problemer da vi skulle op igen, og den store store militærmand tog sig da også en lille glidetur forbi os da han egentlig ville hente os. Det var vildt men fedt! Turen opad var hård og trættende og var måske mere bjergbestigning end vandretur. Men vi klarede den. Og så kørte roveren ellers længere op i de øde bjerge til en lille primitiv træhytte. Her blev der tændt bål og lavet mad til et helt kompagni: Cevapi (små hakkede lammepølser), kyllingelår, oksekød og choritzolignende pølser. Serveret med brød, aivar og syltet kål! Klassisk bosnisk mad. Og nå ja - en brandy og en kop kaffe til at skylle det hele ned med hører sig jo til. Selv i ødemarken har man små porcelænskopper OG underkopper - det skulle jo nødig hedde sig. Inden solen forsvandt gik vi en bitte tur til et fantastisk udsigtspunkt: Vi stod og kiggede ned på Montenegro og kløfterne ned til floderne Piva og Tara der fletter sig sammen til den sagnomspundne Drina. Fantastisk!

Klar til vandring

Fremme ved vandfald

Vi er trætte men glade

Europas ældste skov

Vi sov på hems i den lille hytte til lyden af KÆMPE torsk der skulle trækkes i land - sikke meget lyd der kan være i en træt vandremand. Og vi vågnede til scrambled eggs og mere kaffe. Kroppene var noget brugte men vi havde en sø der skulle ses. Vi kørte endnu en tid ud i ingenting - skov, slette og til sidst var vi på en klippehylde med smuk udsigt til Maglic - Bosniens højeste bjerg. Vi parkerede på kanten af afgrunden og vandrede videre af stier dækket af stenskred, ned til dalen hvor døde træer vidnede om vinterens laviner. På langs gennem dalen vandrede vi indtil en smuk sø dannet af fortidens gletchere dukkede op og spejlede de mange høje tinder omkring os. Mægtig natur.

Landrover, hytte og ildsted

Kødgilde i ødemarken

Kaffe og brændevin

Den glade vandreflok og Maglic i baggrunden

Udsigt!

Gletchersø og glade vandrepiger

Sti forsvundet i stenskred - og bemærk roverens fine parkeringsplads yderst til venstre

Bilstop og køer på vejen

Så havde vi en bus i Foca der skulle nås, hvilket vi akkurat nåede. Den trofaste rover som vi var kommet til at holde utrolig meget af (fantastisk affjedring på hullede grusveje er vigtigt) fik problemer på hjemturen og gik i stå - heldigvis først da vi var tilbage på asfalteret alfarvej. Mellem flokke af køer og får der var fuldstændig ligeglade med trafikken fik vi skubbet bilen hen til en bakke hvor vi så kunne trille ned mod Foca uden at tænde den - indtil bakken stoppede. Så kom der en ny rover og hentede os og fik bragt os til busstationen hvor vi kom med bussen til Sarajevo.

De sidste to dage har vi været rigtige turister i storbyen. Vandret rundt i det tyrkiske kvarter, op til udsigtspunkter og set fredagsbøn, kørt med sporvogne og set de mange tegn på krig der stadig er overalt - skudhuller i bygningerne og store kirkegårde med dødsårstal fra starten af halvfemserne. Og ikke mindst nydt den gode mad på de mange restauranter i byen. Som den bedste afslutning på en fantastisk tur bestilte vi tid i et spa-center: En times aromamassage efterfulgt af en time i privat spa med tyrkisk bad, sauna og boblebad. Til den nette sum af 300 DKkr! Ahh

Bosnisk cuisine - Burek: Butterdejstærte med kødfyld

Stolt restauratør - her med lækkert kalvekød og kartofler

Sarajevo er kendt for bronze og tin arbejde. Mon han laver et fad?

Vinduesshopping i tin-gyden

Klassisk Sarajevo: Den gamle osmanniske kilde - sebilj

Bygninger med ar fra krigen

Hotel Holiday Inn: Her boede de fleste internationale journalister under krigen. Ikke en helt sikker adresse - Sniper Alley er den brede vej kendt som, da den var nem at overskue for de serbiske snigskytter i bjergene

Piger på turisttur! Ja Lisbeth er ikke med på så mange billeder. Hun var fotograf.. 

Nu er pigerne hoppet på flyet til DK og jeg skal tilbage til feltarbejdet. De næste par dage skal jeg snakke med flygtninge her i Sarajevo og jeg har en aftale med et advokatfirma der tager sig af returnerede flygtninges rettigheder. Nok at tage sig til!