Hverdag hedder det vel:-)

Ja hverdag er det jo og feltarbejdet er vel sådan set også igang - men det går lidt langsommere end man kunne ønske sig. Sidst ventede jeg på at høre fra Fuad fra den lokale organisation - det gør jeg stadig for i mellemtiden er hans kone død og han har holdt fri fra arbejde.
Jeg har til gengæld kontakt til en serbisk kvinde - Stasia - som hjælper mig alt hvad hun kan: spørger sine venner, banker på døre, drikker kaffe med mig og så forsøger hun at lære mig lidt serbisk/bosnisk/kroatisk. Vi har indtil videre fundet et ægtepar fra Danmark som er her på ferie og som vil prøve at finde nogen der bor fast her i byen. Så det er en god start!
Jeg har brugt og bruger min tid på ture rundt i byen, at drikke kaffe, hygge og gå ud med Olga og hendes venner, snakke med Stasia og så har jeg været en tur til Dubrovnik igen for at snakke med Danica (og bade og hygge med de andre gæster).
Men billeder siger jo mere end ord, så det er det, i får for resten af den tiøre!

Marie lærer serbisk fra bunden - kyrillisk skrift:
Mali Bukvar = den lille bog

Min løbesti og et eksempel på at vi befinder os i den serbiske del af landet
- her er masser af serbiske flag, ingen bosniske...

Et hjørne af verden: 45 min væk ligger Kroatien og bjergene længst
væk på billedet er en del af Montenegro

Muren her er kendt blandt teenagere som wimbledon.
Når man går ud om aftenen går man nemlig altid forbi her
og de, der sidder på muren drejer hovedet som var de til
tenniskamp:-) Det gælder om at se og blive set.

Marie laver feltarbejde! Eller prøver på..

Tur til Dubrovnik: Krydstogtskibe er her nok af - i højsæsonen
op mod 5-7 skibe på en dag, hvert med plads til op  til 7000 gæster.
Svigerforældrene kom faktisk forbi i sådan et:-)

Der er god udsigt fra Danicas Guesthouse
- og langt op hvis man vælger trapper i stedet for bus.

Søde Olga kom forbi en dag med disse friskplukkede druer fra haven

Kirkegårde er altid lidt spændende. Her ser man den ortodokse del.

Til venstre den muslimske gravplads, til højre den ortodokse.

Trebinje var ikke et af hårdest ramte områder i forhold til etnisk udrensning
 under krigen i 1990erne, men en gåtur på kirkegården afslører alligevel en del
dødsfald fra de år hvor krigen stod på.

Den søde men stakkels hund holder til ved skraldecontainerne
- den blir glad når den finder noget godt i ens affald og kigger
forventningsfuldt på dem der går forbi - inklusiv mig.
Gode forslag til kaldenavne modtages gerne!

I dag var den første regnvejrsdag siden jeg kom hertil for en måned siden,
og det var vildt! Lyn og torden brag er ekstra vilde når bjergene kaster
 lydene rundt. Skønt med temperaturskifte - jeg har haft lange bukser på for første gang i over en måned:-) 

Alt vel her!