Jeg har til gengæld kontakt til en serbisk kvinde - Stasia - som hjælper mig alt hvad hun kan: spørger sine venner, banker på døre, drikker kaffe med mig og så forsøger hun at lære mig lidt serbisk/bosnisk/kroatisk. Vi har indtil videre fundet et ægtepar fra Danmark som er her på ferie og som vil prøve at finde nogen der bor fast her i byen. Så det er en god start!
Jeg har brugt og bruger min tid på ture rundt i byen, at drikke kaffe, hygge og gå ud med Olga og hendes venner, snakke med Stasia og så har jeg været en tur til Dubrovnik igen for at snakke med Danica (og bade og hygge med de andre gæster).
Men billeder siger jo mere end ord, så det er det, i får for resten af den tiøre!
| Marie lærer serbisk fra bunden - kyrillisk skrift: Mali Bukvar = den lille bog |
| Min løbesti og et eksempel på at vi befinder os i den serbiske del af landet - her er masser af serbiske flag, ingen bosniske... |
| Et hjørne af verden: 45 min væk ligger Kroatien og bjergene længst væk på billedet er en del af Montenegro |
| Marie laver feltarbejde! Eller prøver på.. |
| Tur til Dubrovnik: Krydstogtskibe er her nok af - i højsæsonen op mod 5-7 skibe på en dag, hvert med plads til op til 7000 gæster. Svigerforældrene kom faktisk forbi i sådan et:-) |
| Der er god udsigt fra Danicas Guesthouse - og langt op hvis man vælger trapper i stedet for bus. |
| Søde Olga kom forbi en dag med disse friskplukkede druer fra haven |
| Kirkegårde er altid lidt spændende. Her ser man den ortodokse del. |
| Til venstre den muslimske gravplads, til højre den ortodokse. |
| Trebinje var ikke et af hårdest ramte områder i forhold til etnisk udrensning under krigen i 1990erne, men en gåtur på kirkegården afslører alligevel en del dødsfald fra de år hvor krigen stod på. |
Alt vel her!